Motion på arbejdspladsen

Motion er godt for rigtig meget, som de fleste af os nok er klar over – men vi kommer bare ikke altid afsted! Regelmæssig fysisk aktivitet er med til at styrke både det fysiske og psykiske helbred, hvilket kan have en positiv effekt på vores humør, indstilling og produktivitet. Flere og flere virksomheder ser også denne gavnlige effekt og inddrager motion på arbejdspladsen. I Kolding ugeavis onsdag d. 29. juni 2016, fortæller forsker Just Bendix Justesen:  “Min forskning har vist, at ved at træne en time om ugen i løbet af arbejdsdagen kan man halvere sygefraværet og øge produktiviteten …” Når vi motionerer sammen med vores kollegaer, opnår vi ikke kun sved på panden og fornyet energi, men ligeledes et styrket sammenhold. Artiklen fortæller ydermere, at motionen bør ligge i arbejdstiden og ikke som en valgmulighed i fritiden, da det er vigtigt at fange de medarbejdere, som ellers ikke ville komme afsted. Selvom der er udgifter ved en sådan form for personalepleje, tjener det sig hurtigt hjem i øget effektivitet, arbejdsglæde og mindre sygefravær. Motion kan være mange ting og I kan starte i dag! Sæt 20 min af til en fælles gåtur, hvor dine medarbejdere får mulighed for at røre sig og møde hinanden på kryds og tværs. Hvem ved… måske opstår nye idéer undervejs. IMG_0726
Print Friendly

Kontakt

Medarbejderoplevelser
sammenhold skaber succes
Fredericiagade 28
DK-6000 Kolding
mail@medarbejderoplevelser.dk
tlf. 7022 5464
cvr. 10099056

© Medarbejderoplevelser 2017
vi-stoetter-familier-med-kraeftramte-boern
Vær med til at gøre en forskel. Støt her
logo